- fordi forandring er mulig, når du er: præcis som du er! 

Om mig
 

Mit navn er Tina Lildal-Granås og er uddannet psykoterapeut hos KGI (Københavns Gestalt Institut). Jeg går naturligvis både i regelmæssig supervision og i terapi - begge dele hos erfarne psykoterapeuter. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og deltager løbende i faglige arrangementer og holder mig opdateret med den nyeste viden.

 

Til daglig passer jeg mit spændende job som jurist og udviklingskonsulent hos 3F A-kasse. I mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med forandringsprocesser på organisatorisk niveau, i teams og individuelt. Min faglige passion er at skabe et forandringsmiljø, hvor der er plads til den enkelte - både som person og fagligt - og hvor fælles læring, trivsel og samarbejde er i højsædet.

 

I fritiden har jeg været frivillig rådgiver hos LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) og tilknyttet DJØF Jobsparring som mentor. Og så danser jeg groove, boksetræner og går ture i al slags vejr.

Jeg er aktiv deltager i det forskningsbaserede netværk ROD, Robust Organisations Design på RUC og medforfatter til bogen "Robust Organisationsforandring - design og implementering i orkanens øje" (Samfundslitteratur). I bogen har jeg bidraget til kapitler om at bruge den etiske mangfoldighed og den kompleksitet, der ofte opstår, når forandringer rammer mennesker og organisationer i virkeligheden som frugtbare forandringsvilkår.

 

Både etiske dilemmaer, den uforudsigelighed og usikkerhed, der ofte følger med, når forandringens vinde blæser, er emner, der optager mig meget - også i det terapeutiske rum.  ​

foto: Esther Flytkjær, estherf.dk

Københavns Gestalt Institut
MPF Dansk Psykoterapeutforening
Min uddannelsesmæssige baggrund

 

2018           Gestalt-terapeut, KGI - Københavns Gestalt Institut

2014           MPF - Master i Projektledelse og ProcesForbedring, RUC

2011           Systemisk proceskonsulent, Attractor (Rambøll Management)

2003           Jurist med speciale i arbejds- og ansættelsesret, KU

Robust organisationsforandring - design og implementering i orkanens øje
            forandringsfabrikken.dk  //  +45 3141 3248  //  tina@forandringsfabrikken.dk  // cvr 34414262  

© 2017 by forandringsfabrikken.dk